VENDELBO-KOLONNEN

»1. Frederikshavn«s Tropsjournal for den 28. April 1923 fremføres følgende: I Vinterens Løb har det været drøftet mellem Førerne i Hjørring, Skagen, Sæby, Sindal og Frederikshavn om Mu­ligheden for Samarbejde, og Resultatet bliver, at »Vendelbo' Kolon­nen« dannes. Der sker Indberetning til Divisionen, og Kolonnen anerkendes med TF for »1. Frederikshavn«, Guldsmed R. M. Petersen (Vomas) som KC. I »Aalborg Amtstidende« for 7. juni same Aar finder vi: Under Ritmester Lembekes personlige Ledelse blev der i Pinsen gjort Forsøg paa at oprette en Vendsyssel-Kolonne under Spejderkorpset, bl. a. indmeldte »Urban Troppen« sig. Den ledende Trop var i Frederikshavn, men 3/4 af Spejderne har nu udmeldt sig af Korpset og indmeldt sig i Spejderforbundet, hvorefter de har anmodet Bogholder H. Aasted om at være Fører. Der har saaledes været Vaabenraslen og strenge Fødselsveer for den nystar­tede Kolonne, men heldigvis rettede alt sig snart til en smuk Sam­hørighed. Kolonnens første Turnering afholdtes i Hjørring den 18. November 1923 med 125 Deltagere fra Frederikshavn, Brønderslev, Sæby, Vraa, Dybvad, Øster Vraa, Hjørring samt 2 Aalborg Troppe som Gæster.

1924 I August deltager 25 Spejdere under Ledelse af KC i jam­boreen paa Ermelunden. Samme Efteraar Turnering i Skagen.

1926 1. August 1926 samledes 50-60 Spejdere fra Sæby, Skagen og Frederikshavn paa Tordenskjolds Skanser ved Frydenstrand i Frederikshavn efter særlig Indbydelse af Lederne af »Den nordiske Sundhedsuge«. Det, der gjorde mest Indtryk paa Lejrens. Gæster, siges at være, at hver Patrulje skulde lave sin særlige Menu, men at den kraftige Duft af store Bøffer fra Skagboernes Gryder vakte Panik blandt Sundhedsugens inkarnerede Vegetarianere.

1927 Kolonnen deltager i Skagensspejdernes Indvielse af Tropshuset i Gl. Skagen, og desuden deltog Kolon­nen i Sommerlejren ved Stockholm (Saltsjø­baden). Saa kommer der desværre nogle Aar, hvor Arkiverne mangler Stof om Kolonnen.

1930 Den 24. August holdes et Møde paa Kurhotellet i Sæby, og man enes om at genoprette »Vendelbo Kolonnen«, og ved et Kolonneraadsmøde under Turneringen i Sæby den 20.-21.  September vælges Pastor Skjerk, Hals, til KC.                     

1931 16. September sendes Indbydelser ud til Kolonne- og Ulve­turnering, men da der ikke indløber et eneste Svar, aflyses Fore­tagendet.

1932 Paa et Møde i Sommeren 1932 tilmelder Brønderslev, Dyb­vad og Hjørring sig Kolonnen.

1933 24. September afholdes Kolonneturnering ved »Møllehuset« uden for Frederikshavn. Turneringen efterfulgtes af et Kolonne­raadsmøde under Foresæde af Bankdirektør Felsen, Sæby. Lærer Chr. Detlef optog en Film fra Turneringen.

1934 8. Maj afholdes i Frederikshavn et Propagandamøde for Tilgang. Foredragsholder var KC Pastor Skjerk, Hals. Efteraarstur­neringen er i Hjørring og Aaret efter i Sæby.

1936 Ved Turneringen i Skagen 1936 meddeler Pastor Skjerk, at han var forflyttet, og i Stedet valgtes Købmand Stecher, Hjørring, til KC.

1937 19. September afholdes Kolonneturnering i Frederikshavn.

KC Carl Johansen "Gæng"

1939 27. August 1939 overtager Carl Johansen (»Gæng«) Stil­lingen som KC. Samtidig var »L Frederikshavn« blevet delt i 3 Troppe. Som KA fungerede Poul Nygaard og Knud Rugholt. 8. Oktober er der Ko­lonnetur til Skagen.

Kolonneturnering i Tolne 1941

1940 I Udtagelsesturneringen til Di­visionens Turnering vinder »2. Frede­rikshavn«. I Oktober foregaar Kolonneturneringen i Tolne i øsende Regn. I de kommende Aar gaar Arbejdet over i en mere stilfærdig Form, da Besættelsen jo ikke ligefrem gav frie Tøjler i Kolonnearbejdet. Der afholdes dog Turnering den 7. September 1941, hvor »2. Frederikshavn« faar den udsatte Pokal til Ejendom. I 1942 og 1943 gaar Turen atter til Tolne.

Én afkøling under Turnering i Tolne 1941

1944 Efteraarsturneringen aflyses, da det danske Politi arresteres af Tyskerne, og der opstaar en spændt Tid.

1945 Efter 6 Aars Forløb slaar Kolonnen sig rigtigt løs og arran­gerer et stort Nat-Orienteringsløb den 22.-23. September. I øsende Regn gik det gennem Pløre og Ælte, og det var nogle trætte og udmattede Spejdere, der viste sig næste Morgen, men det var en spændende Oplevelse.

1946 Den 9. Marts bliver Kolonnen delt i to — »Børglum« og »Vendelbo« Kolonnen. Samtidig trækker »Gæng« sig tilbage og efterfølges af Poul Nygaard. 15.-16. juni afholdes det saakaldte »10-Løb« ved Grels Hede Syd for Frederikshavn. Der var god Til­slutning, skønt det havde regnet i flere Dage, saa baade Lejrplads og Vejene var oversvømmede. 19.-20. Oktober afholdes den tradi­tionelle Turnering i Skagen, og Konkurrencerne var et Orienterings­løb og Tropsstafetløb gennem Skagen By. 1. November er der en drabelig Dyst mellem »Børglum« og »Vendelbo« med Spionage og Nattedyst. »Børglum« vinder knebent.

KC Poul Nygaard

1947 13.-14. September afholdesTurnering i Aasted med Del­tagelse fra Skagen, Sæby, Dronninglund og Frederikshavn, ialt 114 Deltagere. Lørdag Aften var der Lejrbaal, og om Søndagen afvikledes Løbet. Tovtrækningen foregik paa en ny Maade, idet Holdene var anbragt paa hver sin Side af Aaen, hvilket gav rigeligt med Vandgang. Skagen vinder Vandrepokalen og Tovtrækning.

1948: Der er kolturn. i Sæby og Andre Mølhave udnævnes til KA.

André Mølhave

I 1949 er turneringen i Tolne og i 1950 ved Aasted­hytten. Børglum kolonne kommer ind under Vendelbo og Kaj Simonsen bliver KASK.

I 1951 er vi oppe på 491 mand. C. V. Justesen bliver KA. Der er skovmandsturnering ved Skagen.

I 1952 er vi 541 mand. Andre bliver KC og Poul Nygaard bliver kolrådsform. Kolturn. i Tolne. Også i 1953. Suderbo, Simonsen og Gerstrøm går af og Anne Marie Jørgensen bliver KAU og Carl Borch KAR.

1954: Chr. Justesen går. Der er kolturn. i Skagen. I 1956 er vi helt oppe på 610 mand. Sv. P. Pii (Svante) bliver KAS og K. Johansen går.

I 1957 flytter Hals søspejdere over til Aalborg kolonne for at være knyttet nærmere til Aalborg sø.

I 1959 bliver Rita Schleicher KAU og Chr. Enghoff KAR. Han tager initiativet til vort første rovertræf, der finder sted i Aasted­hytten med deltagelse af ca. 30 mand, hvoraf de 15 fra Aalborg sø. Den gamle vendelbo Henning Mysager kom fra København og var en udmærket instruktør. Ved korpsstafetsignaleringen skulle vi klare distancen fra Dannerhøj til Skagen.

I 1960 er vi helt nede på 500 mand. Der er turnering i Sæby. I 1961 er den ved Baggesvogn. Vi har igen rovertræf. Denne gang på Læsø med vandring om Nordmarken.

André Mølhave i 2. udgave

I 1962 bliver K. E. (Nielsen) KASK. Der er rovertræf med Ole Berg som instruktør og med deltagelse fra Aalborg. Kolturn. ved Vandværksskoven ved Frederiks­havn. Kampen gælder stadig Ridder Rap, præmien til bedste patrulje. Der er en god skovmandshike ved Dybvad. Korpsmærke-kartoteket overgår fra Helge Pollas til Chr. og fru Olga Gregersen bliver kolonnekasserer.

Ingen Blok

Spejder PWG

Spejder relateret stof:
* Uniformen
* Kasserens side
* Køb & Salg
* Pakkelister og Udstyr

Leder PWG

Leder relateret stof:
* Blåt medlem
* Værktøjer
* Lederhåndbog
* Materiel
* Broen Uddannelse 2012




Powered by Website Baker